Claro Que sí’s sy-workshop d. 18. og 19 februar 2012 kl 9.30 – 16
Programmet for workshoppen er ved at være på plads:
Det bliver en lille hygge-workshop: 5 (højst 6) deltagere skal være med til at tegne workshoppen.
Der bliver tre modeller at vælge imellem. Modellerne er Claro Que Sí’s design og udviklet af Claro Que Sí – drønspændende arbejde!
Det er meningen, at der skal være plads til dine idéer om hvordan du vil have dit tøj skal se ud. Claro Que Sí’s mønster er let at ændre og let at lave variationer ud fra.
Denne kjole er syet op i baby-fløj, men kan sagtens syes i denim eller et andet let kraftigt stof. Jeg har været lidt rolig med farvevalget, men hvis du har spræl i håret og mod på det, så kan denne model sagtens laves til en kjole, der ville gøre Yvonne fra Olsenbanden grøn af misundelse.
Alt efter hvor erfaren du er med saks, stof og symaskiner, vil du kunne nå at sy flere modeller. Det aftaler vi nærmere, når du melder dig til.
Jeg skal også lige huske at oplyse, at nogle har spurgt, om man må tage sit eget sy-projekt med. Det kan f.eks. være et sy-projekt, som man har problemer med, eller som man af den ene eller anden grund er gået i stå med. Og selvfølgeligt må man det. Sammen finder vi ud af, hvordan du kan komme videre i processen!
Vigtige informationer om workshoppen:
HVOR:
Bakkegården i Højby.
Disse hyggelige lokaler finder du på Svendborgvej 319B, 5250 Odense S
HVORNÅR:
Lørdag d. 18 kl. 9,30-16
Søndag d. 19 kl. 9,30-16
HVAD SKAL DU HAVE MED:
Du skal selv medbringe stof, lynlås, rib (alt efter hvad du vil lave), saks, nåle, symaskine, målebånd. Claro Que Sí stiller overlocker, dampstrygejern, stof til tittekanter, kantebånd, stof til applikationer, vlies osv til rådighed.
Vil du være HELT sikker på at du har det helt rigtige stof til tittekanter til rådighed, så snup dit eget med.
HVAD FÅR DU?
Claro Que Sí-Goodiebag med superfedt indhold…. hemligt hemligt
Formiddagskaffe eller the og frugt
Lækker frokost incl. drikkevarer
Eftermiddagskaffe eller the med skøn kage eller cookies til at få energi til den sidste time
Færdigt mønster på den eller de modeller du ønsker at sy
PRIS:
kr.1500,-
500 kr betales i depositum ved tilmelding og resten betaler du, når vi ses d. 18. februar. HVIS du alligevel ikke kan deltage og bliver nødt til at melde fra, får du dit depositum tilbage, hvis du melder fra senest 4. februar.
Tilmelding:
Skynd dig at melde dig til – skriv til Rosanna@claroquesi.dk
Det bliver så spændende!





12. december 2011 13:55
Hej, jeg bor i KBH. og vil spørge om i kender et lignende sted her?
VH Gudda
14. december 2011 14:04
Hej Gudda – ja det gør vi! Prøv at tjekke det her link:
Kærligst fra Christina